Ekstra stor og kraftig vaskepose til de helt store og sarte tekstiler. God til gardiner, duge, tæpper, kjoler og arbejdstøj.
Denne vaskepose måler ca. 50x70 cm og samles med en snøre i toppen. Vaskeposen er i god kvalitet og et kraftigt materiale og derfor tåler den centrifugering og temperaturer i vaskemaskinen op mod 95 grader.
Der er syet en rund bund ind i vaskeposen, så der er masser af plads i den. Målene kan variere lidt.
Snøren gør det nemt at opbevare og hænge posen til tørre mellem vask. Vaskeposen har en stor åbning, som gør det let at fylde og tømme den.
På billedet med de 3 vaskeposer ses:
Vi har desuden også mini vaskeposen, som er genial til de helt små ting:
Husk kun at fylde vaskeposen max 80% og at putte snoren ned i vaskeposen.
En vaskepose i god kvalitet og i en stor størrelse, som den her, kan blandt andet bruges til at få vasket legetøj.
Det er oplagt med dukketøj, bamser og dukker. Og vaskeposen fungerer også godt til at vaske hårdt legetøj, der kan samle mange bakterier og trænge til at blive frisket op. - Det kan for eksempel være lego.
Har du forskellige legosæt, der skal vaskes, så kan de komme i hver sin pose, så der ikke skal gang i det store sorteringsarbejde bagefter! Og det hårde legetøj det skal enten vaskes på et finvaskprogram ved 30 grader eller det skal en tur i opvaskemaskinen. I opvaskemaskinen er det særligt vigtigt at bruge en vaskepose til legetøjet, for de små dele kan sætte sig fast i maskinen, hvis de bliver ført rundt med vandet.
Den ekstra store og kraftige vaskepose er også god til at give sofapuderne en opfrisker og til at holde styr på tæpper og duge.
Hvis du tager vaskeposen med på rejse, kan du putte dit vasketøj direkte i den. Det gør det lettere, når du står et fremmed sted og ikke ved din egen vaskemaskine.
Og er I flere, der rejser sammen, kan I holde jeres tøj adskilt med poserne. Så er det let og hurtigt at dele op efter vask, fordi jeres tøj ikke er viklet ind i hinanden. På den måde kan I fortsætte afslapningen på ferien, uden at tøjvask forstyrrer.
Alt tøj har godt af at blive vasket i vaskepose. Det slider mindre på tøjet, og du slipper for, at det kan hænge fast i vaskemaskinens tromle eller i andet tøj.
Når tøjet sætter sig fast og risikerer at blive ødelagt, er det typisk en lynlås eller en hægte fra en BH, der giver problemerne. Derfor er det en god idé at vaske tøj med hægter og lynlås i vaskeposer.
BH'en kan sagtens være i en lille vaskepose, men det er sjældent, at cowboybukserne, arbejdstøjet eller kjolen med lynlås i ryggen kan. - Derfor er det godt med en stor vaskepose.
Se også vores gudie til, hvordan du fjerner pletter fra tøj her.
Hvis du vasker dit tøj i en ekstra stor vaskepose, vil du kunne forlænge dets levetid. For vaskeposen skåner dine sarte tekstiler. Har du en tynd strik, der let kan løbe en tråd på, en top med perler og sten eller en blondebluse, kan vaskeposen beskytte de særligt sarte beklædningsgenstande under vask.
Det kan hurtigt blive dyrt, hvis dine dyre strikbluser, gardiner eller tæpper bliver ødelagt i vaskemaskinen. Derfor er en vaskepose en billig løsning, der kan redde dig fra ærgerlige ødelagte tekstiler.
Faktisk kan vaskeposen også vise sig at spare dig for endnu flere penge end udgiften til en ny strik. Lynlåse og andre metalgenstande kan, hvis uheldet er ude, ødelægge din vaskemaskine. Og så står du pludselig med en stor omkostning til en ny maskine. Så er det trods alt mere overkommeligt at smide tøjet i en vaskepose.
.
Vælger du en noget mindre vaskepose, kan du samtidig bruge den til at opbevare dit barns favorit legetøj i, når I er på tur eller ferie. Når i kommer hjem, kan hele posen med legetøjet i komme sammen i vaskemaskinen.
Dette produkt har fået 4,00 stjerner ud af 5 mulige
Hvad med lynlås?
Givet af Dag d. 10.03.2024
Har en fin størrelse til f.eks. min silkepyamas, hvilket var det jeg havde brug for.
Givet af Grethe d. 09.04.2023
Givet af Sarah Vang d. 25.09.2022
Givet af Lars d. 14.06.2022
Givet af Karen d. 06.02.2022