Content protected by Whocopied.me

Krystaller

Hvordan er krystaller praktiske? Læs med her, og bliv klogere på hvorfor at alle burde have en krystal eller to derhjemme (og i bukselommen). 

Sten og krystaller: 

Sten og krystaller har en ældgammel oprindelse på milliarder af år. De er naturens eget mesterværk, skabt helt i tråd med Moder Naturs kræfter og præcis som resten af den naturlige verden omkring os. Størstedelen af dem er urørt af menneskelig indblanding, og det gør dem til rene kilder af energi, både i deres dannelse, sammensætning og struktur. 

  
Er der forskel på sten og krystaller?

Det helt korte svar er: JA!  

Det lidt længere, men dog stadig meget forenklet svar er: Sten og krystaller hører til mineralriget og er således klassificeret som uorganiske i kemisk forstand. Dog besidder krystaller en bemærkelsesværdig egenskab - de har en organisk karakter, idet de gror og udstråler energi, som om de var levende væsener. Denne organiske dimension gør dem endnu mere fascinerende. 

  

Der eksisterer en enorm variation inden for mineraler, som spænder fra simple grundstoffer til komplekse silikater, såsom krystaller. Forskellen mellem sten og krystaller stammer primært fra deres atomare struktur. Man adskiller de to begreber ved at undersøge, hvordan deres atomer er ordnet.


Kort sagt, krystaller besidder en velordnet og symmetrisk atomstruktur, der dannes i et tredimensionelt uendeligt krystalgitter. Dette betyder, at atomerne forbliver i en fast og veldefineret orden, hvilket muliggør krystallens fortsatte vækst og udvikling. Derfor har vi med krystaller at gøre, når vi taler om en krystallinsk struktur. 

  

Kunstige, behandlede og giftige sten og krystaller.  

Nogle krystaller produceres (beklageligvis) i laboratorier for at opnå den reneste og mest fejlfri version muligt, ofte med det formål at anvende dem inden for industri og teknologi. Naturlige sten og krystaller er sjældent fejlfri på samme måde. Derudover anvendes mange syntetiske krystaller inden for smykkeindustrien, hvor perfektion og ensartethed er i højsædet. Denne syntetiske fremstilling har den ekstra fordel, at den ofte reducerer omkostningerne.

 

En laboratorie-skabt krystal har næsten den samme kemiske sammensætning som sin naturlige pendant og kan derfor muligvis også anvendes som et redskab til energiarbejde. Ikke desto mindre vil du næsten med sikkerhed mærke forskel på de energier, der udstråles fra en kunstig fremstillet krystal og en naturlig krystal. 

 

Menneskeskabte krystaller:

Nogle skabte krystaller er helt menneskeskabte og findes faktisk ikke i naturen. Dette gælder for eksempel materialer som Opalitglas, guldsten og midnightstone. Nogle krystaller gennemgår også laboratorieprocesser for at fremhæve bestemte strukturer eller for at øge deres æstetiske appel, hvilket kan give dem et mere tiltalende udseende. Det er fx: 

-Aurakrystaller, sort opal, sort onyks, agat, jade og grønt tigerøje. 

  

Det er svært at vide sig sikker, om man køber den ægte vare, kig derfor altid efter: 

  1. Farven (er den meget intens/unaturlig) 
  2. Om der er mange fuldstændige ens og identiske krystaller 
  3. Navnet 
  4. Luftbobler i kvartskrystal (så er det i stedet glas) 
  5. Krystaller med fuldstændige unikke egenskaber, og som er superaktiveret. 
  6. Superkrystaller 

  

 

Nogle krystaller kan være decideret giftige, så lav aldrig krystalessens, af krystaller du ikke er helt sikre på.