Sæbebarer er både økonomisk og miljømæssigt et godt valg. Dem vi har, er lavet af naturlige ingredienser og du slipper dermed for en masse tilsætningsstoffer. Jeg startede selv med at bruge shampoo barer, da jeg opdagede hvor rundhåndet min piger er med den almindelige flydende sæbe. De gav den gas med sæben, og kunne snildt bruge en halv bøtte, for de vaskede også gerne væggene i bruseren med sæben og skulle skøjte rundt på brusegulvet.
Nu har vi fået shampoo bar og det er både jeg og de enorm tilfredse med. Ikke nok med, at de faktisk rækker længere, fordi pigerne ikke længere har et overforbrug, men de rækker også længere fordi det er stort set ren sæbe, så der skal ikke bruges så meget. 5-7 strøg ned af dit hår og så har du rigeligt shampoo i håret. I en almindelig shampoo er omkring 75% vand!